Vil du være frivillig?

Efterskolecamp forsætter med at vokse, så vi håber at vi i 2021 kan byde velkommen til endnu flere nye ansigter! Skal det være dig? For at ansøge, er det vigtigt at du har en positiv og imødekommende attitude. Det er ligeledes vigtigt at du både kan lide at feste og tage del i det fælles ansvar, som vi har over for vores gæster. Du har mulighed for at søge disse 3 stillinger. 

Guide: Mange af vores gæster har deres allerførste festivaloplevelse hos os. Derfor er det vigtigt at de føler sig trygge og de får en god oplevelse. Din opgave vil derfor være at skabe god stemning i campen, og sørge for at alle hygger sig. Du vil få din egen efterskole, som du skal være guide for. Så det er vigtigt at du kan være udadvendt og opsøgende. Det er ikke nødvendigt at du selv har gået på efterskole.​ ​

 

Fotograf: Som fotograf får du mulighed for at arbejde med enten stilfotografi eller video. Det er vigtigt at personen er udadvendt og tør tale med gæsterne, og ikke gemmer sig bag sit kamera. Erfaring er ikke et krav, men det er en fordel hvis du før har arbejdet med redigering, fotografi eller video.

Tekstforfatter: Vi søger i år en person med interesse for journalistik, til at varetage vores skriftlige opgaver under festivalen. Det er vigtigt at du er imødekommende, god til at skrive, lytte og ikke mindst at du kan fornemme en god historie. Du vil både komme til at arbejde med vores online og offline kommunikation. Din primære opgave bliver at udvikle artikler til vores nye magasin, som skal hjælpe til at formidle vores budskab frem i mod 2022.

Tekniker: Vi har hvert år omkring 8 teknikkere, som hjælper til med praktiske opgaver under festivalen. Det er ikke et krav, men det er en fordel, hvis du har eller er i gang med en teknisk uddannelse. Det er vigtigt at du kan lide at samarbejde med andre, og at du har en positiv attitude og en god arbejdsmoral. ​Opgaverne kan blandt andet bestå i opsætning af scene eller tribune, være ansvarlig for lys og lyd eller for vores drikkevarerindlevering.

Køkken: Her får du mulighed for at give vores gæster en god start på dagen. Køkkenets primære opgave består nemlig i at servere morgenmad til de gæster, som hver morgen besøger os på festivalen. Det er vigtigt at du er har en høj arbejdsmoral og har gavn af det fælleskab, som vi tilbyder. Køkkenets vagter vil blive fordelt over hele ugen, på samme vis som vores øvrige personale. Hvis du er interesseret skal du kontakte køkkenansvarlig Tonie Buhl direkte på telefon 22522773.

Har du mod på at blive en del af Efterskolecamp 2021, så send en kort videoansøgning til os på Facebook hvor du fortæller dit navn, alder, om du har været på Efterskolecamp før og hvorfor du gerne vil være en del af festivalen i 2021. 🎥 Spørgsmål kan rettes til Bjarne Dinesen på 20 11 93 39. OBS: For at komme i betragtning er det er obligatorisk at du fylder 18 år før festivalen begynder, og at du kan deltage i et kick-off arragement som bliver afholdt i Aarhus i maj 2021.

Ansøgningsfrist er den 1. februar 2021. Du vil senest få svar d. 1 marts 2021, om du er kommet med på det hold, som du har søgt. 

Festen udskydes til 2021, hvor vi holder en endnu  større gensynsfest for efterskoleelver som er stoppet på efterskole i 2020 (eller) i 2021.

Skal din efterskole med?

© 2020 Efterskolecamp by Zuccé Concept APS

  • Grå Instagram Icon
  • Grå Facebook ikon